At være fodboldkommentator er ikke bare glamour og sjove udlandsrejser til eksotiske lande. Jobbet byder også på grå søndage med iskolde tæer og 0-0-kampe i provinsen. Vi har mødt DR’s Andreas Kraul til en snak om jobbet, mødet med mafiaen i Georgien – og hans yndlingsværktøj.
Har du nogensinde forsøgt at kommentere en fodboldkamp selv? Bare skrue ned for lyden på tv’et og så ellers gå i gang med at analysere spillets gang, fortælle navnet på spilleren, der løb i offside, og hvem det lige var, der lavede et straffe? Det er lidt af en kunst, og langt de fleste af os, vil nok løbende skrigende bort efter et par afleveringer. Og tænk så, hvis du vidste, at hele Fodbolddanmark sad og lyttede med på de genialiteter, du fyrer af..
“Det er jo et job, som man ikke kan uddanne sig til. Der er ingen manual, hvor man kan læse, hvordan man kommenterer en fodboldkamp,” fortæller Andreas Kraul.
“Når jeg kommenterer, så starter jeg jo på en sætning, uden at vide, hvad den skal ende med. Det er som at hoppe ud fra 10 meter vippen uden at vide, om der er vand i bassinet.
Ingen glamour i Herfølge
Egentlig var det slet ikke meningen, at Andreas Kraul ville være sportskommentator. Det var først, da han i sin tid som journalistpraktikant fik lov til at prøve at kommentere en kamp, at han opdagede, hvor fedt det var:
“Min første kamp var Vejle mod Herfølge på Herfølge Stadion. Det var der sgu ikke meget glamour over. Men jeg fandt ud af, at jeg havde talent for det. Og så giver det mig et vanvittigt adrenalinkick. Når kampen er slut, så har jeg det som om, jeg selv har været med i kampen.”
Når Andreas Kraul bliver bedt om at udpege den vildeste kamp, bliver han nødt til at pege på to forskellige oplevelser:
“Den kamp, hvor der skete mest, var kampen mod Sverige i Parken, hvor baneløberen overfaldt dommeren. Men der var også en gang, hvor jeg skulle kommentere en kamp i Tbilisi i Georgien. Før kampen blev jeg passet op af nogle mafia-typer, der krævede 500 euro af mig, fordi de mente, at der var problemer med rettighederne til kampen. Jeg tilbød dem de 100 euro, jeg havde på mig, men sjovt nok så blev stikket til min mikrofon flået ud, lige inden kampen gik i gang. Så det endte med, at jeg måtte kommentere kampen på mobiltelefonen. Det var ret absurd.”
Gør det selv
Når det kommer til gør det selv-arbejdet, har Andreas Kraul haft lidt af en aha-oplevelse:
“Det var min kammerat, der forærede mig en bore-skruemaskine, som også pressede mig til at kaste mig ud i gør det selv-arbejdet. Vi skulle have ombygget et værelse til et rigtig herreværelse, og jeg rev både vægge ned, og skiftede gulvet og meget mere. Det kan da godt være, at panelerne sad skævt, men det var mig, der havde lavet det, så derfor var det smukt. ”