Der er langt mellem rockstjernerne på danske byggepladser. Allan Vegenfeldt fra The Sandmen er murerarbejdsmand i dagtimerne. Og vaskeægte rockstjerne, når mørket falder på.
”Jeg startede som murerarbejdsmand i 1982, da jeg var 18 år,” siger han. Stemmen er sprød og københavnsk, og håret er grånet en anelse siden The Sandmen ejede førstepladsen på hitlisterne med signaturnummeret ’5 Minutes Past Loneliness’. Men forsangeren er stadig karismatisk. Han er også helt nede på jorden. Der er ingen rockstjernenykker overhovedet. Det har der heller aldrig været.
Efter nogle år som murerarbejdsmand i København dannede Allan Vegenfeldt i 1985 bandet The Sandmen sammen med Stefan Jensen på guitar, Ole Wennike på bas og trommeslager Michael Illo Rasmussen. Senere kom den nu afdøde engelske guitarist Sam Mitchell til. De blev kendt for deres intense livekoncerter, som sammen med solide, ægte rocknumre gjorde bandet til et af de mest populære danske navne. Albummet ’Sleepyhead’ fra 1992 blev et af de mest sælgende i 1990’erne. The Sandmen udstrålede ægte rock’n’roll. Der var intet kunstigt eller selvfedt ved bandet. Det var dansk rocks svar på et murersjak i en skurvogn. The real thing.
I 1995 gik bandet i opløsning. Efter 10 år som fuldtidsmusiker blev Allan Vegenfeldt murerarbejdsmand igen. Men musikken var der stadig, bare i mindre grad.
“Så har jeg været murerarbejdsmand de sidste 15 år. Næh, vent lidt … i 18 år. Altså i denne omgang,” siger Vegenfeldt. Det er, som om det kommer lidt bag på ham selv, at han har været så længe i de hvide Kansas-buksers verden. Han har primært arbejdet i to firmaer; Byens Murerfirma og Otto P. Nedergaard Murer- og Entreprenørfirma.
”Alt i alt er det et godt job. Det slider på kroppen, for det er tunge materialer, man skal bære. Så det gælder lidt om at sætte et tempo, som man selv kan være med i, for sikkerheden skal jo også være i orden,” siger han.
”Jeg møder kl. 6.30 og har fri 14.30. Jeg kan godt li’, at man har hovedet fri og arbejder med hænderne. Jeg arbejder sammen med gode folk, så det er også rart.”
Er der nogle ligheder mellem arbejdet som murerarbejdsmand og at være fuldtidsmusiker?
”Det kræver disciplin, hvis man vil noget med sin musik og være kreativ. Man skal møde op. Som musiker er du din egen arbejdsgiver, som murerarbejdsmand er du nederst i hierarkiet, men der er en frihed i begge dele. Man kan stå noget senere op som musiker, men når det er sagt, kræver det også disciplin at være sin egen chef.”
Sammentømret enhed
Efter The Sandmens opløsning i 1995 var Vegenfeldt med i andre bands og projekter, også sine egne. Han udgav soloalbummet ’Free Your Mind’ i 2001 i samarbejde med producer Kim Hyttel, der næsten hver eneste dag mødte Allan Vegenfeldt på gaden og undrede sig over, hvorfor en af dansk rocks bedste sangere gik rundt i hvidt murertøj og uden at udgive musik.
The Sandmen blev gendannet i 2003 i anledning af udgivelsen af opsamlingsalbummet ’Beauties And Beasts’. I 2006 udgav bandet deres første studiealbum i mere end ti år, ’White Trash/Red Front’, med balladen ’Wouldn’t Mind At All’, der blev et pænt stort radiohit. I 2008 kom det kritikerroste album ’Shine’. Vegenfeldt fortæller, at bandet igen arbejder på nyt materiale og så småt planlægger udsendelsen af et album, forhåbentlig i løbet af næste år. Men lige nu skal han ud at spille med resten af bandet. Tre af bandets medlemmer har spillet sammen i årtier, og holdoplevelsen kan minde om den på
byggepladsen.
”Den sociale del er vigtig, både som musiker i et band og i et murersjak. Vi er en sammentømret enhed i Sandmen. Michael (Illo Rasmussen, trommeslager, red.) og jeg har spillet sammen i 28 år. Jeg har spillet sammen med Stefan (Jensen, guitarist, red.) i 20 år. Man kan godt sammenligne det med et murersjak, hvor det er fedt, når man swinger godt. Så er det sjovt at gå på arbejde, og man er stærkt afhængige af hinanden og samarbejdet,” siger Allan Vegenfeldt.
Den engelske guitarist Noel Gallagher arbejdede, før han blev rockstjerne i Oasis, som nedrivings- og murerarbejdsmand på byggepladser i Manchester. Han brugte det som inspiration til sine sange og har ofte sagt, at hvis nogen rockstjerner brokker sig over at være berømte eller andet ’negativt’ ved deres rockstjernestatus, skulle de både have et par på hovedet og prøve en dag som nedrivnings- og murerarbejdsmand. Gallagher siger, det er det
hårdeste, han har prøvet.
”Jeg ved ikke, hvordan det er at være murerarbejdsmand på en byggeplads i Manchester-området, måske hårdere end herhjemme, men han har ret i, at det er nedslidende,” siger Allan Vegenfeldt.
Rock’n’rollarbejdsmand
Det er 20 år siden, at Allan Vegenfeldt og resten af The Sandmen toppede hitlisterne. Men de er stadig et meget populært liveband. Og forsangeren bliver stadig genkendt på gaden, også når han går i sit arbejdstøj, fortæller han.
”De, der genkender mig, er især dem over 25,” siger han og griner. ”Men jeg kan godt gå i fred, og jeg bliver ikke jagtet af ugebladene, det er også en fordel, haha.”
”Folk siger altid pæne ting, jeg har aldrig oplevet, at nogen sagde noget lort til mig. Det er rart at få at vide, at de har og har haft nogle gode oplevelser med vores musik.”
Så skal Allan Vegenfeldt af sted. Til Samsø, hvor han senere på dagen står på scenen sammen med sit band.
”Vi skal spille efter Lukas Graham og efter Rasmus Seebach. Så det kan godt være, at vi kommer til at stå der lidt alene på et par af numrene,” lyder det med et tørt grin fra den jordnære rock’n’rollarbejdsmand.
Til efteråret tager det populære liveband on the road igen. Blandt andet venter Vega på turnéen. Her spillede bandet i december en totalt udsolgt koncert, der måtte flyttes til Store Vega. Der er faktisk ikke meget, der tyder på, at bandet kommer til at stå der alene.