Koncernen har en strategi om at betjene det professionelle marked via AO i Danmark og Sverige samt via Vaga i Danmark og Estland og at betjene det private marked i Danmark, Norge og Sverige via BilligVVS, LavprisVVS, VVSochBad og Greenline.
Det professionelle marked
På det professionelle marked er det AO’s vision at være håndværkernes foretrukne leverandør af tekniske installationsmaterialer til ReMoVe-markedet samt en af de foretrukne på projektmarkedet til nybyggeri.
Hovedkonceptet er one-stop shopping, både digitialt og håndværkerbutikkerne, hvor kunderne tilbydes et komplet varesortiment i et afhentnings- og leveringssystem, som understøttes af stærke IT- og e-handelsløsninger. AO deltager internationalt i samarbejder gennem WIM of FEGIME, netværker af grossister i Europa inden for VVS og EL. Målet med disse samarbejder er erfaringsudveksling samt indkøb til konkurrencedygtige priser.
Grundlaget for AO’s fortsatte konkurrenceevne er, foruden markedets mest brugervenlige IT- og logistikløsninger, høj service, innovation og videndeling samt engagerede og forandringsparate medarbejdere.
Grundlaget for AO's fortsatte konkurrenceevne er engagerede og forandringsvillige medarbejdere, kombineret med høj service, innovation og videndeling understøttet af brugervenlige IT- og logistikløsninger.
AO ønsker at skabe værditilvækst for virksomheens kunder, dels ved at være trendsætter med nye ydelser og digitale koncepter, dels ved at udvikle koncernens decentrale profil med håndværkerbutikker, som er tæt på kunderne. Dette understøttes af AO's koncepter og kultur, hvor medarbejderne med deres store produktkendskab og troværdige kundebetjening er kernen i formidling af koncernens budskaber.
AO har udviklet en række IT-koncepter og e-handelsløsninger til at styrke kundernes konkurrenceevne og effektivisere deres forretningsgange. Via AO.dk og apps til iPhone/iPad og Android kan kunderne få adgang til disse koncepter, ligesom de kan bestille varer døgnet rundt, se varebilleder og fakturaer m.v.
Det private marked
På det private marked er det AO's vision at være den førende e-handelsplatform for salg af tekniske installationsmaterialer i Danmark, Sverige og Norge.
Koncernens økonomiske målsætning er:
- at realisere et resultat før skat på ca. 6 % af omsætningen
- at generere positiv pengestrøm fra driften på ca. 6 % af omsætningen
- at realisere profitabel vækst - dels organisk, dels via opkøb
- at fastholde en soliditetsgrad på ca. 40 %.